Drømmer du om en nat tæt på naturen, med udsigt over vandet og lyden af bølgeskvulp som baggrundsmusik? Hos Bilberghus – Beyond Bed and Breakfast tilbyder vi en helt særlig oplevelse i vores toTiny Boats "Titte" og "Alice" – små, hyggelige hotelbåde beliggende i den private havn ved Bjerregård, direkte ud til Ringkøbing Fjord.
Uanset om du søger en romantisk getaway, en anderledes ferieoplevelse eller blot vil koble helt af, så er vores Tiny Boats et oplagt valg for dig, der elsker natur, ro og autentiske omgivelser.
Hver båd er indrettet med en komfortabel dobbeltseng, to afslappende sækkestole og et køleskab, så du altid har kolde drikkevarer lige ved hånden. Fra båden kan du nyde solopgangen over fjorden, følge ænderne lande på vandet og lade roen sænke sig over dig.
Til hver hotelbåd hører en privat bådebro med havemøbler og grill – perfekt til aftensmad i solnedgangen eller en stille stund med udsigt over fjorden.
Du kan bestille en lækker morgenmad leveret direkte til fællesbygningen. Morgenmaden består af lune morgenbrød, rugbrød, pålæg og ost, yoghurt med müsli, knækbrød, lidt sødt, frugt og grønt. Derudover kaffe, the og juice. Prisen er 300 DKKR for to personer.
Som gæst har du også adgang til en fælles privat bygning, hvor du finder køkken, toilet, bad, en stor træterrasse samt et hyggeligt bålfad – ideelt til en aften med varme og samvær.
Bådene indeholder en varmeblæser til de kolde nætter, samt vattæpper. Det kan dog være en god idé at medbringe varmt tøj til de kølige nætter.
Sengelinned og håndklæder er ikke inkluderet i prisen, men kan lejes mod et gebyr på 100 DKKR per person.
Det er IKKE tilladt at medbringe hund i vores Tony Boats.
Book din overnatning på vandet i dag – og oplev Ringkøbing Fjord på helt tæt hold.
Om os
Overnatning
Området